Behandlinger

Jeg tilbyder psykologbehandlinger til følgende hændelser og sygdomme.

Krise

Alle mennesker bliver gennem livet udsat for svære psykiske belastninger eller voldsomme hændelser. Det kan f.eks. være når én man holder af, bliver syg eller dør, eller hvis man selv rammes af sygdom. En krise kan også opstå i forbindelse med skilsmisse, hvis man mister sit arbejde, eller kommer ud for en ulykke eller overværer noget voldsomt. Det er ikke til at forudsige, hvem som rammes, da vores psykiske kapacitet afhænger af mange faktorer. De fleste mennesker reagerer helt naturligt med både fysiske og psykiske reaktioner, som for eksempel hjertebanken, appetitændring, søvnbesvær eller tanker, som bliver ved med at kredse om den kritiske hændelse.

Ofte vil reaktionerne aftage over tid, da vores psykiske kapacitet får genvundet kontrollen med de nye krav eller livsomstændigheder. Ofte kan en krise bringe ny viden og selvindsigt med sig.

PTSD

Post traumatisk Stresslidelse er en psykisk lidelse, som kan opstå efter hændelser af katastrofemæssig karakter. Lidelsen kan forekomme, hvis man har været vidne til, eller selv har oplevet en så alvorlig situation, at man har følt sig truet på livet, eller reelt været i livsfare. Hændelserne kan være naturkatastrofer, bilulykker, krigshandlinger, voldtægt, overfald, brand, røveri eller alvorlige ulykker. Den givne hændelse er af så truende karakter, at de fleste mennesker efterfølgende vil opleve stress.

Symptomer på PTSD er, at man genoplever hændelsen gennem påtrængende tanker eller mareridt. Man vil også opleve et stærk ubehag ved ting eller steder, som minder én om traumet, hvilket fører til undgåelsesadfærd og isolation. Den indre fornemmelse er anspændthed og vagtsomhed, og man kan være meget følsom overfor sanseindtryk. Denne vagtsomhed kan medføre vrede, irritation og til tider koncentrationsbesvær.

Stress

Stress er betegnelsen på en fysisk og biologisk respons, som opstår i kroppen og i hjernen, når vi skal præstere noget ekstra. Derfor er stress ikke altid negativt, men hjælper os, når vi har travlt eller skal gøre os umage og yde noget ekstra. Men langvarig stresspåvirkning er usundt, og kan føre til alvorlig sygdom og psykisk udbrændthed.

Stress er en belastningstilstand, som opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever at have”. Symptomerne på stress er mangeartede, men de fleste oplever søvnløshed, pludselig opvågning, koncentrationsbesvær og tanker der forstyrrer og kører i ring, anspændthed og irritation. Desuden kan hukommelsesvanskeligheder opstå ved længere tids stresspåvirkning.

Angst

Socialangst opleves som en følelse af et vedvarende ubehag og anspændthed i andres selskab. Tankerne kredser ofte om, at man er anderledes eller forkert, eller at de andre vil tænke sådan om én. Ofte er man angst for at komme til at vise, at man er nervøs eller sveder, ryster eller rødmer, hvilket bliver en selvforstærkende mekanisme.

Panikangst opleves som en pludselig og meget voldsom angst, der kan komme uden forvarsel. Her kan man opleve vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og mange beskriver en ”uvirkelighedsfornemmelse”. Tankerne omhandler bekymring for at dø, eller at man er ved at blive sindssyg.Agorafobi opleves ved at gå alene udenfor hjemmet. Det kan være angst for at køre i offentlig transport alene eller gå ud at handle. Det kan også være store eller åbne pladser, hvor der er mange mennesker. Tankerne kredser om, at man kan besvime og miste kontrollen, samt at ingen vil hjælpe en.

Generaliseret angst opleves som en vedvarende bekymring for sig selv eller sine nærmeste. Angstfølelsen kommer til udtryk gennem ubehag og uro i kroppen, og tendens til sammenfaren. Tankerne er ofte rettet mod, om man nu har overset noget i hverdagen, og man prøver at forudse en masse negative scenarier, som der skal kompenseres for.Sygdomsangst opleves som en tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig sygdom. Denne angsttype fører til overdreven opmærksomhed på kropslige fornemmelser, som er til gene for én selv og andre.

Sorg

Sorg er en følelsesmæssig reaktion, som opstår efter et tab, ofte et dødsfald, skilsmisse eller andre store livs ændringer. Sorg er ikke en sygdom, men en proces som igangsættes efter at have mistet noget vigtigt. Sorgprocessen opleves meget forskelligt fra menneske til menneske, og vil ofte opleves som en kombination af mange følelser, blandt andet tristhedsfornemmelse, en følelse af opgivenhed, angst og vrede.

Langt de fleste håndterer sorgen ved egen og familiens hjælp. Men kompliceret sorg kan opstå, hvis man undgår at forholde sig til tabet, eller hvis man hænger fast ved det gamle minde og frastøder det nye liv.

Depression

Depression er kendetegnet ved vedvarende tristhed og nedsat lyst og interesse, og må ikke forveksles med sorg. Ved depression beskriver mange, at livet opleves gråt i gråt, og at det, som tidligere gav dem glæde, nu er ligegyldigt.

Symptomerne ved depression er forsænket stemningsleje, nedsat lyst og interesse og nedsat energi og øget træthed. Der ses også ændringer i appetit og søvnmønster, og seksualiteten påvirkes. Ofte kredser tankerne om, at man ikke er noget værd som menneske, og at ens nærmeste er bedre tjent uden én. Disse selvbebrejdelser kan føre til tanker om selvmord og kan opleves meget pinefulde for den ramte.

Alvorlig sygdom

Alvorlig sygdom er kendetegnet ved, at man skal forholde sig til nogle fysiske symptomer samtidig med, at ens forestilling om fremtiden bliver udfordret og fører nogle psykiske reaktioner med sig. Mange beskriver først kriselignende symptomer, som chok og fornægtelse, og senere kan en følelse af meningsløshed, afmagt og ensomhed også forekomme.

Den syge er ofte bekymret for, hvordan man taler med familien om sygdommen, eller de ændrede livsomstændigheder. Og mange syge er bekymrede for at gøre familien mere ked af det. Der kan også være tanker eller bekymringer, som man ikke ønsker at dele med familien.

Men det er ikke kun den syge, som rammes ved alvorlig sygdom. De pårørende rammes også, og de skal på samme vis forholde sig til sygdommen og de ændrede livsforhold. Det er svært for alle, at skulle håndtere den nye situation, da rollerne i familien ofte forandres og der er mange følelser på spil. Tankerne kan kredse om, hvordan man forholder sig til sin sin egen sorg, og hvordan man stiller spørgsmål til den syge.